The Pinot Noir
Denne vin præsenterer sig i glasset med en dybrød, næsten sort farve med hint af teglrødt i kanten.
Vinen har en intens duft af modne kirsebær, rød frugt, krydderier og skovbund. I munden åbner vinen sig intenst med en kraftig smag af modne kirsebær, der i udgangen går over i peber, krydderier og skovbund fra de 14 måneder på nye egetræsfade.
Hele dette fantastiske smagsudtryk slutter med en blød og behagelig eftersmag, der bliver hængende i munden i lang tid. Dette er ikke Pinot Noir, som man kender det. Den har intensitet og kraft som en Australsk Shiraz, men når man kommer igennem det intense førstehånds indtryk kommer alle de fantastiske dyder som Pinot Noir druen byder på.
Vinen er liflig og har en duft og smag, der hænger ved rigtigt længe.
The Pinot Noir adskiller sig fra Bourgognerne og mange andre vine på samme drue, ved at den kan være en fantastisk ledsager til simreretter, lammekød eller en rød bøf. Den vil også stå rigtigt godt til retter, hvor trøfler er en stor del af smagsoplevelsen.
Kompleksiteten, kraften og strukturen gør at denne vin har et fint potentiale til kan ligge i kælderen og udvikle sig mange år fremover.
I denne vin har Scheiblhofer skabt en perle, der virkeligt skiller sig ud. Server ved ca 15 grader og lad vinen udvikle sig med den stigende temperatur.