Madre Manzoni Bianco IGT
En flot gylden hvidvin fra Veneto på 100% Manzoni Bianco. I glasset præsenterer denne vin sig med en strågylden farve med lettere grønne reflekser i kanten og en lettere tåge i væsken, der vidner om, at denne vin er ufiltreret. I næsen kommer en intens duft af limeskal, fersken og akacie, samt en behersket tone af friskplukkede urter. I munden har Madre en fin balance mellem det fede og det fiske og giver en virkelig behagelig mundfølelse. Noterne fra duften går igen i smagen, som er drevet af citrusfrugter, fersken og akacie. I udgangen kommer et touch af friskplukkede krydderier og en livlig syre, der runder vinen rigtigt flot af.
Server den gerne ved 8-10 grader. Dette er en hvidvin, der også vil udvikle sig mange år fremover og kan tåle at blive lagret. Nyd den til fisk, skaldyr eller lyst kød.
Madre er et svendestykke for Italo Cescon. Vinen er dyrket og produceret økologisk og lavet efter alle dyder og knowhow, der ligger i Italo Cescons traditioner og historie. Her er et af mantraerne, at man skal lære af tidligere fejlslagne eksperimenter og den konstante søgen efter at excellere. Med dette svendestykke har de virkeligt bevist, hvad de har lært på godt og ondt. Dette har udmøntet sig i, at Madre har høstet 3 x 3 glas i Gambero Rosso i 2017, 2019 og 2020 indtil videre.