Finca La Colina Verdejo
Dyb, kompleks og eksplosiv frugtig verdejo håndhøstet og selekteret fra Finca La Colinas ældste vinstokke. Næsen pirrer og lokker med pære, fersken, grapefrugt og et lille skud mynte, mens en voksende kompleksitet hurtigt indfinder sig i bevidstheden. Vinens intense fremtoning og høje kvalitet femhæves yderligere i munden, hvor balancen mellem frugt, alkohol og en frisk syre er nøje afstemt til formålet at fremhæve vinens frugtige kvaliteter. Om "cien x cien" (100 gange 100) henviser til vinens imponerende dybde og længde eller en sølle hektar med de særligt udvalgte verdejo-druer, vides ikke, men begge forklaringer giver fin mening.
Anvendelse, behandling og lagring
Blide, kolde kødretter (fx carpaccio) eller fiskeretter udgør glimrende gastronomiske partnere. Sidstnævnte kan roligt tilberedelse på en meget varm pande, en grill eller måske ligefrem en rygeovn. Tag den eventuelt som aperitif, men vær blot opmærksom på, at de efterfølgende vine ikke er for letbenede. Nyd vinen ved 10-12 grader, men prøv da også lige at lægge et par flasker på langs et år eller to.